Kontrakter

Ulønnede Trænerer/Instruktører

VRI har fået lavet en standard kontrakt for ”Ulønnede Trænerer”, der skal bruges af alle afdelinger. Den kan hentes her på siden (i spalten til højre).

Kontrakten bruges til de trænere m. fl., der får den skattefrie godtgørelse på kr. 5.600,(2015 niveau) samt evt. kørselsgodtgørelse til kampe, stævner osv. op til det i forvejen aftalte rammebeløb.

Skema for kørselsregnskab kan hentes her på siden (i spalten til højre)

Dette gør VRI-afdelingerne:
  1. Udfylder og sørger for underskrifter fra Afdelingsformand og den Ulønnede Træner.
  2. Kopi af kontrakt til kontoret.
  3. Vælger én person, der godkender udbetalingerne af godtgørelserne.
  4. Afleverer underskrevet Børneattest, der kan hentes på www.vri.dk under ”Generelt” og ”Info Ledere” eller direkte HER
  5. Afleverer anmodning til kontoret med kontonumre m.m. Eller
  6. Beder trænere m.fl. selv kontakte kontoret for udbetaling. Herefter godkendes udbetalingerne af 3) inden den effektueres.

Dette gør kontoret:
  1. Tjekker om der er kontrakt og børneattest samt oprettet i Conventus.
  2. Holder styr på udbetalingerne, så der udbetales korrekt beløb og fordeling af den skattefrie godtgørelse uden bilag kontra kørselsgodtgørelse.
  3. Kontakter den VRI-afdelingsansvarlige for godkendelse.
  4. Udbetaler godtgørelsen til trænerne for afdelingerne.
 
Dette gør trænerne/instruktørerne:
  1. Underskriver kontrakt og børneattest.
  2. Afleverer kontonummer til den Afdelingsansvarlige for løn eller til VRI-kontoret.
  3. Afleverer evt. kørselsregnskab til den Afdelingsansvarlige for løn eller til VRI-kontoret
Tjek-skema der kan hjælpe så I får det hele med, kan hentes i spalten til højre.
 

Lønnede Trænerer/Instruktører

VRI har ligeledes fået lavet en standardkontrakt for de lønnede trænerer, der skal bruges af alle afdelinger. Kontrakten bruges til de trænere og instruktører, der er ansat på alm. vilkår uden omkostningsgodtgørelse og som ikke falder ind under de forhold, der gælder for den Ulønnede træner.

Den kan ligeledes hentes i oversigten til højre.
Vejlby-Risskov Idrætsklub | Vestre Strandalle 170, 8240 - Risskov